Jeg har undervist i Ternopil, Kyiv og Vinnytsia. Lviv lærte jeg først at kende gennem min tidligere tandlæge, som levende fortalte om sin fødeby. Siden da har jeg selv besøgt byen, på hjemvejen fra Ternopil, som i øvrigt også er en skønhed. Jeg har ukrainske venner og kollegaer i ovennævnte byer, hvilket også gør denne krig meget mere personlig. Måske derfor påvirkede det mig uforventet meget, da Rusland den 24. februar 2022 invaderede Ukraine.
Et meget langt bedemøde
Jeg følte mig magtesløs, måtte gøre et eller andet, - og fik hurtigt et online bedemøde stablet på benene til d. 25. februar. Husker ikke hvor mange der dukkede op, men der var mange. Til mødet besluttede vi os for at fortsætte i bøn tre gange om ugen, indtil Ukraine igen ville være et frit land.
Vi havde ikke forestillet os, at krigen ville fortsætte ind i 2023. Det er helt klart det længste bedemøde jeg har været med til. Vi beder fortsat hver mandag, onsdag og fredag morgen fra 8.00-8.30 på zoom, med folk fra mange forskellige lande. Flere gange har vi vi bedt den ene dag, og set og hørt bønnesvar på nyhederne den følgende dag. Nogle dage er mere håbefulde end andre. Bønnen har helt sikkert ændret sig til også at inkludere det russiske folk. At de også må blive sat fri fra det regime de lever under.
Fred uden ophør
Uanset hvad der sker - så er herredømmet på Jesu skuldre. “Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør." Det er endnu bedre på engels; “Of the increase of his government and peace there will be no end” (Esajas 9:5-6b)
Ukrainske naboer
Jeg havde mine ukrainske naboer, en mor og hendes to børn, med til julegudstjenesten. I bilen forsøgte vi at kommunikere, men mit ukrainske ordforråd er meget begrænset, og deres danske er heller ikke helt godt nok til at forstå “flæskesteg, and og risalamande.”
Til min store overraskelse blev juleevangeliet i år oplæst på ukrainsk i min kirke. Jeg kendte historien, men forstod ikke et ord, og kunne ikke holde tårerne tilbage, ved tanken om alle de ukrainere der sidder i kolde og mørke hjem, eller andres hjem denne jul. Mon ikke også det betød noget for naboens 13-årige søn, at høre teksten oplæst på hans sprog, - selvom han påstår at have fravalgt Gud.
Sashas bedstefar
Sasha, en af mine gode venner og mangeårig kollega, bor i Ternopil. Hans bedstefar har boet i det samme hus i Ternopil hele hans liv, men har boet i syv forskellige lande og haft syv forskellige pas. Kan du regne den ud?
Løsningen finder du på denne korte lydfil, som jeg optog for nogle år siden:
Sashas bedstefar døde for flere år siden, men jeg vil sådan ønske for Sasha og hans familie, at de må opleve fred og beholde både deres hus og pas i Ternopil. Sasha beder ikke om fred, eller fredsforhandlinger, han beder om sejr og retfærdighed.
Køb en sovepose...
Vinteren banker på døren, og som bekendt er der mange i Ukraine uden strøm og varme. Hvis du har lyst til at give en varm sovepose til en kold ukrainer, så kan du donere en eller flere via Ungdom med Opgave (med skattefradrag). Køb en sovepose for 400 kr, og styrk samtidigt den lokale økonomi. Fem lokale virksom-heder er gået sammen om at producere soveposer, der kan holde dig varm ned til -20 grader. Sasha og hans venner køber og fordeler soveposerne, hvor behovet er størst. Du kan støtte indsamlingen på følgende måder:
MobilePay: 888335 Bankoverførsel: 77341026373 (mrk. ”soveposer” ) Ønsker du fradrag, så inkl. dit navn og CPR ved indbetalingen.
Commentaires